Ny frivillig
Hvis du overvejer at blive frivillig i en af Frivilliggruppens aktiviteter, kan du starte med under Aktiviteter at læse noget om, hvad Frivilliggruppen arbejder med. Og du kan se, hvilke aktiviteter der mangler frivillige.
(Du kan også på siden Andre aktiviteter finde links til Dansk Flygtningehjælp-aktiviteter, som andre end Frivilliggruppen står for).
På denne side kan du læse om tavshedspligt og om aftalen mellem frivillige og Frivilliggruppen.
Denne folder fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde fortæller noget om tavshedspligt i forbindelse med det frivillige arbejde:
- Folder om tavshedspligt
Som frivillig skal du:
- oprette en brugerprofil på denne hjemmeside (www.dfhaarhus.dk)
- underskrive en frivilligaftale
- underskrive en erklæring om, at Dansk Flygtninghjælp må indhente en børneattest.
For at kunne oprette en brugerprofil skal du have en aktiveringskode hos kontaktpersonen for den aktivitet, hvor du vil være frivillig.
Du se læsbare udgaver af frivilligaftalen og børneattest-erklæringen her (lidt længere nede på siden er der links til udgaver af dokumenterne, som du eller kontaktpersonen kan udfylde):
- Frivilligaftale
- Erklæring om børneattest (hvor du giver politiet lov til at undersøge, om du har begået noget strafbart over for børn under 15 år - og videregive oplysningerne til Dansk Flygtningehjælp)
Fra siden "Kontakt" kan du sende en mail om, at du gerne vil være frivillig, eller at du gerne vil kontaktes.
Eller du kan tage direkte kontakt til den enkelte aktivitet.
Hvis/når du har besluttet dig for at blive frivillig ...
... er her link til udgaver af dokumenterne, som du eller kontaktpersonen kan udfylde:
1) Worddokumentet "Frivilligaftale" kan du hente her: Frivilligaftale
Gem dokumentet ned på din egen computer og udfyld det.
I stedet for [aktivitet XXX] skal skrive aktiviteten, f.eks. "Lektiehjælp, Hasle"
I stedet for [antal] skal du skrive det forventede timetal, f.eks. "2"
I stedet for [dato] skal du skrive den dato, hvor du underskriver.
Hvis du er i tvivl om, hvordan noget af det skal udfyldes, så spørg kontaktpersonen for aktiviteten.
2) Link til online formular om børneattest, der efterfølgende kan printes:
http://www.forebygovergreb.dk/filer/forebyg-overgreb/brneattest.pdf
I feltet "Undertegnede giver herved (myndighed/institution/forening)" skal du skrive: "Dansk Flygtningehjælp".
I feltet "... eventuelle oplysninger om strafbare forhold videregives til (stilling/navn)" skal du skrive: "Pers. sektionen, Dansk Flygtningehjælp"
(Når du har udfyldt blanketten, skal du klikke på "Udskriv blanketten").
Uddrag af bekendtgørelse for Det Centrale Kriminalregister vedrørende børneattest:
§ 36. Rigspolitichefen kan efter begæring til brug for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15 år, videregive oplysninger fra efterforskningsdelen om afgørelser, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af straffelovens § 222, § 222, jf. §§ 224 og 225, og § 235 samt om overtrædelse af §§ 210 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år.
Stk. 2. Videregivelse af oplysninger efter stk. 1 kan kun ske efter samtykke fra den, oplysningerne angår. § 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. I forbindelse med Rigspolitichefens videregivelse af oplysninger efter stk. 1 skal det tydeligt fremgå, at en uberettiget videregivelse af oplysningerne kan straffes.
Stk. 4. Ved fremsættelse af begæring om videregivelse af oplysninger efter stk. 1 skal den af Rigspolitichefen udformede blanket til rekvisition af særlige oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister anvendes.
Stk. 5. Ved skriftlig henvendelse til Rigspolitichefen kan en person få meddelelse om oplysninger, der er videregivet om den pågældende efter stk. 1.
